Hvert år, når kalenderen rammer slutningen af november, går millioner af mennesker verden over på jagt efter de bedste tilbud på Black Friday. For mange markerer dagen starten på juleshoppingen, og butikkerne lokker med store rabatter og spektakulære kampagner. Men selvom Black Friday i dag er et velkendt fænomen, er der mange aspekter af dens historie, som de færreste kender til.
Bag de blinkende reklamer og hektiske udsalg gemmer der sig en fortælling om økonomiske kriser, kulturelle skift og snedige markedsføringsstrategier. Hvordan opstod navnet egentlig? Og hvordan gik Black Friday fra at være et amerikansk fænomen til at blive et globalt shoppingfænomen? I denne artikel dykker vi ned i fem overraskende ting, du (måske) ikke vidste om Black Fridays historie – og ser nærmere på både de lyse og mørke sider af den shoppingdag, der har forvandlet vores måde at handle på.
Oprindelsen bag navnet Black Friday
Selvom mange forbinder Black Friday med gode tilbud og hektisk shopping, stammer navnet faktisk fra noget helt andet end udsalg. Oprindelsen kan spores tilbage til 1960’ernes Philadelphia, hvor politiet brugte udtrykket “Black Friday” for at beskrive den kaos og trafik, der opstod dagen efter Thanksgiving.
Byens gader blev overfyldte af mennesker, der både ville shoppe og overvære storbyens traditionelle fodboldkamp, hvilket gjorde det til en sort dag for politiet, der måtte arbejde ekstra hårdt.
Først senere begyndte detailhandlen at tage navnet til sig, og forretningerne begyndte at omtale dagen som den, hvor de “kom i sort” – altså fik sorte tal på bundlinjen efter et år med røde tal. Dermed fik Black Friday en ny, mere positiv betydning, som i dag forbindes med årets største shoppingdag.
Fra økonomisk krise til shoppingfest
Black Friday blev ikke altid forbundet med gode tilbud og lange køer foran butikkerne. Faktisk har dagen rødder i en periode præget af økonomisk usikkerhed i USA.
Efter Anden Verdenskrig og især under 1930’ernes store depression havde mange amerikanske butikker svært ved at få gang i salget op mod jul. Derfor begyndte forretningsdrivende at lokke kunderne med ekstraordinære rabatter den første fredag efter Thanksgiving, hvor familier havde fri og traditionelt var på jagt efter julegaver.
Det virkede: På kort tid blev dagen forvandlet fra en stille, økonomisk udfordret periode til en sand shoppingfest, hvor forbrugerne strømmede til butikkerne og lagde grunden for detailhandlens vigtigste indtjeningsdag på året.
På www.blackfriday.dk
kan du læse meget mere om black friday >>
Hvordan Black Friday spredte sig globalt
Selvom Black Friday oprindeligt var et amerikansk fænomen, der forbandt Thanksgiving med massive tilbudsdage i detailhandlen, gik der ikke mange år, før denne shoppingtradition begyndte at sprede sig langt ud over USA’s grænser. Allerede i begyndelsen af 2010’erne begyndte internationale detailgiganter som Amazon og Apple at introducere Black Friday-tilbud på tværs af landegrænser, hvilket hurtigt inspirerede lokale butikker og webshops i Europa, Asien og Sydamerika til at følge trop.
Sociale medier og den øgede globalisering af handelsstrømme gjorde det let for forbrugere verden over at blive opmærksomme på de enorme rabatter og tilbud, som amerikanske butikker lokkede med.
Mange europæiske lande, inklusive Danmark, tog hurtigt konceptet til sig, selvom der ikke var nogen tradition for at fejre Thanksgiving.
I stedet blev Black Friday synonym med begyndelsen på julesalget og et symbol på aggressive prisnedsættelser og kampagner – både online og i fysiske butikker. Særligt e-handel har spillet en stor rolle i globaliseringen af Black Friday; uden geografiske eller tidsmæssige begrænsninger kunne forbrugere nu deltage i udsalget fra deres egne hjem, uanset hvor i verden de boede.
Efterhånden begyndte også lande som Kina, Brasilien og Australien at afholde deres egne versioner af Black Friday, ofte tilpasset lokale forhold og forbrugsmønstre. På blot et årti gik Black Friday altså fra at være en specifik amerikansk handelsdag til at blive et globalt shoppingfænomen, der markerer et af årets største udsalg på næsten alle kontinenter.
De skjulte bagsider af Black Friday
Selvom Black Friday af mange forbindes med gode tilbud og shoppingglæde, gemmer dagen også på en række problematiske sider, som ofte overses midt i forbrugsfesten. Dagen har blandt andet fået kritik for at fremme overforbrug og impulskøb, hvilket kan føre til både økonomiske og miljømæssige konsekvenser.
Mange forbrugere ender med at købe varer, de reelt ikke har brug for, alene fordi prisen virker lavere end normalt. Samtidig presser den intense konkurrence og de store rabatter mange butikker og ansatte til det yderste, hvilket kan betyde dårlige arbejdsforhold, ekstra lange arbejdstider og stress.
Endelig fører Black Friday ofte til en markant stigning i affald og CO2-udledning, fordi produktionen og transporten af varer intensiveres. På den måde har Black Friday altså en række skjulte bagsider, som rækker langt ud over de travle butiksgange og de fyldte indkøbsposer.
Markedsføringens magt og myter
Markedsføringen omkring Black Friday har spillet en afgørende rolle i at forvandle dagen fra et amerikansk fænomen til et globalt shoppingspektakel. Gennem massive reklamekampagner, nedtællinger og lokkende tilbud har detailhandlen skabt en følelse af eksklusivitet og nødvendighed, der får forbrugere til at stå i kø eller vente spændt foran computerskærmen.
Mange tror fejlagtigt, at Black Friday altid byder på årets bedste tilbud, men undersøgelser viser, at priserne ofte ikke er meget lavere end resten af året.
Myter om “udsolgte varer” og “begrænset antal” bruges strategisk for at skabe panik og hurtige køb. Markedsføringen udnytter psykologiske mekanismer som frygt for at gå glip af noget og gruppepres, hvilket bidrager til Black Fridays næsten mytiske status – langt ud over, hvad de faktiske besparelser berettiger.
Black Friday i fremtidens forbrugerkultur
I takt med at forbrugerkulturen ændrer sig, og bæredygtighed får større betydning, står Black Friday over for nye udfordringer og muligheder. Flere forbrugere stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden af store udsalg og den øgede materielle overflod, som dagen repræsenterer.
Samtidig ser mange virksomheder et stigende pres for at tænke mere ansvarligt og gennemsigtigt, hvor grøn markedsføring og alternative shoppingdage som “Buy Nothing Day” vinder frem.
Digitaliseringen har også gjort Black Friday til et globalt fænomen, hvor tilbudsjagten ikke længere er begrænset til én dag, men strækker sig over hele uger både online og i fysiske butikker. Fremtidens Black Friday kan derfor komme til at handle langt mere om oplevelser, værdier og ansvarligt forbrug end om hurtige køb og korte prisnedsættelser.