GLAD KANIN

Foreningen for alle, der interesserer sig for kaniner

Foreningen

 

Glad Kanin er foreningen for alle kanininteresserede i Gladsaxe og Københavnsområdet. Foreningen blev stiftet i april måned 2013 og er en lokalforening under Danmarks Kaninavlerforening.

 

Vi holder et antal hyggelige arrangementer for kaniner og deres ejere i årets løb. Der er noget for medlemmer i alle aldersgrupper og med alle typer af kaniner.

 

Vores aktiviteter omfatter f.eks.

  • kaninhoptræning og stævner i kaninhop
  • bedømmelsesdage og udstilling af kælekaniner og racekaniner
  • kurser, seminarer og lignende.

 

Vi prøver også at komme ud til andres arrangementer og vise, hvordan det er at have kaniner som hobby, hvordan man kan dyrke kaninhop, samt nogle af de forskellige fine kaninracer, der findes.

 

Lidt mere om det vi vil:

  • Masser af aktiviteter for medlemmerne!
  • Hjælp og bistand til medlemmerne!
  • En forening vi kan være stolte af!
  • En forening hvor kaninhobbyen er sjov og hyggelig!
  • Sammenhold og positiv stemning!
  • En forening, hvor alle hjælper hinanden!
  • Et medlemstal, som hele tiden stiger!
  • En moderne kaninforening i Storkøbenhavn!