GLAD KANIN

Foreningen for alle, der interesserer sig for kaniner

Nytårsarrangement 2013

 

 

Gladsaxe Kaninforenings nytårsarrangement den 30. december 2013 blev en rigtig hyggelig dag. Der deltog omkring 75 racekaniner og 10 kælekaniner, samt deres ejere. Det var også dejligt at se en række medlemmer og tilskuere uden kaniner.

 

Vi startede med fælles morgenmad. Derefter gav Benny Garly et virkeligt interessant indlæg som start på den faglige del af dagen. Efter et par timer gik bedømmelserne i gang med Benny Garly og Lissy Søndergaard som dommere på racekaninerne. Dommerne var flinke til at fortælle undervejs.

 

Præmien til bedste hun hos racekaninerne gik til en Hvid Land med 95,5 point ejet af Svend Møller. Bedste han var en Rex, castor, med 95 point ejet af Jane Wolgast. Præmierne hos kælekaninerne gik til Barbara Henriksen for bedste han og Susan Noppenau for bedste hun.

 

Efter en god frokost blev det tid til afgørelse af Glad Kanin mesterskaberne for 2013. Der blev uddelt æresbeviser i form af fine indrammede diplomer. Følgende titler blev uddelt:

Årets avler: Pia Louise Ring

Årets udstiller: Lena Andersen

Årets unge avler: Ingen kandidater i år - kom igen til næste år!

Årets unge udstiller: Mille Mathilde Ring

Årets nye udstiller: Janne Vibeholm

Årets kælekanin udstiller: Mille Mathilde Ring

Årets hopper: Signe Skelbæk